Det følgende er min personlige beskrivelse af hvad AA-møder er. Jeg har ikke fundet andre beskrivelser, og har derfor valgt, at lave en beskrivelse med mine egne ord ud fra mine egne oplevelser. Det er vigtigt at understrege, at AA-møder afholdes på forskellige måder og at mine beskrivelser derfor ikke nødvendigvis passer på alle møder, men kun beskriver, hvad jeg selv har oplevet og gerne vil give videre. For en god ordens skyld skal jeg også nævne, at den historiske baggrund også er min egen formulering - og altså ikke Anonyme Alkoholikeres
Lidt historisk baggrund:.
Indledningen til AA's erklærede formål lyder: "Anonyme Alkoholikere er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler erfaring, styrke og håb for at kunne løse deres fælles problem og derigennem hjælpe andre til at genvinde helbredet efter misbrug af alkohol."
Kort efter at AA's grundlægger, Bill W., var blevet ædru, var han på forretningsrejse. For første gang skulle han opholde sig alene på et hotel i ædru tilstand. På hotellet var der en bar, der var musik og folk hyggede sig. Bill følte en stor tiltrækning mod at deltage. Der var jo ingen der kendte ham og tanken om, han bare lige kunne tage en enkelt drink og ingen ville opdage noget, plagede ham. Men Bill var inderst inde godt klar over, at hvis han gjorde det, ville han ikke nøjes med 1 drink. Og han vidste også, at han ikke ville kunne stoppe, hvis han tog den første drink.
Trangen til en drink martrede ham og han kæmpede en hård kamp mod sig selv. Pludselig fik han den idé, at han ville finde en anden alkoholiker at tale med. En anden alkoholiker måtte kunne forstå hans kvaler. Han gav sig til at ringe til læger og præster, for at høre om de kendte nogen, han kunne tale med. Til sidst fik han adressen på en læge, der var kendt som uhelbredelig dranker, Dr. Bob.
Han fik aftalt et besøg og selv om dr. Bob var meget afvisende, endte det alligevel, at de to faldt i snak og de kunne tale med hinanden, som om de havde kendt hinanden hele livet. De udvekslede erfaringer om alkohol og dens indlydelse på deres liv. De talte sammen meget længe og de fortsatte dagen efter og de indså, at ved at dele deres erfaringer med hinanden og støtte hinanden, kunne de holde sig ædru.
De besluttede sig så for at prøve, om det virkede på andre og de opsøgte et hospital og fik tilladelse til at tale med en alkoholiker, der var blevet indlagt endnu en gang med delirium tremens. Han var også meget afvisende, men da han fandt ud af, at de to vidste, hvad det drejede sig om og de i starten kun fortalte om sig selv, tøede han op og pludselig var de tre, der holdt sig ædru ved hinandens hjælp. Det blev starten til Anonyme Alkoholikere og derfor holder AA møder. Ved at mødes med andre alkoholikere og dele erfaringer, styrke og håb, hjælper alkoholikere hinanden med at blive og forblive ædru.
Spørgsmål og svar om AA-møder
Kan alle deltage i et AA-møde?
De fleste AA-grupper holder to slags møder: "almindelige" AA-møder og åbne møder. På åbne møder er alle interesserede velkomne - også personer, der ikke har problemer med alkohol. Alle andre møder er kun for personer, der har et problem med alkohol. Denne ordning er lavet for at sikre trygge rammer for alkoholikerne. Man skal jo tage i betragtning, at der ofte tales om dybt personlige forhold, som udenfor stående måske ikke forstår eller måske ikke forstår at behandle med den fortrolighed, som alkoholikerne udviser hinanden. Derfor er der også en smule forskel i indholdet mellem åbne og lukkede møder.
Hvad sker der på et AA møde?
Hele AA's program er forbundet med de 12 Traditioner, hvilket også præger indholdet af møderne. Hver gruppe har sin egen måde, at afholde mødet på, men der er nogle fællestræk. Gruppen har valgt en mødeleder (et hverv, der går på skift mellem medlemmerne). Mødelederen byder velkommen og opfordrer til et øjebliks stilhed for at huske på, hvorfor der afholdes møde. Derefter læses AA's erklærede mål .
Åbne møder
Åbne møder adskiller sig fra de lukkede møder ved, at alle interesserede kan deltage. Mødelederen gør derfor opmærksom på, at det der ses og høres på mødet, bør behandles fortroligt. På åbne møder er der ofte en speaker, d.v.s. en taler, en alkoholiker, som er blevet inviteret til at fortælle sin historie. Mødelederen introducerer speakeren, som herefter fortæller om sig selv og sit liv med alkohol - hvordan det var og hvordan det er gået efter han/hun er blevet ædru.
Når speakeren har afsluttet er der sædvanligvis mulighed for at stille spørgsmål (under speakerens tale bør man ikke afbryde). Når den berammede tid er gået, lukker mødelederen mødet med at læse Løfterne, som er et afsnit fra bogen Anonyme Alkoholikere, man beder Sindsrobønnen og til sidst går der en kurv rundt til frivillige bidrag til kaffe og kager (AA'ere betaler ikke kontingent og der er intet krav om betaling - alle kan give en skilling efter evne eller lade være).
Lukkede møder
Mødelederen spørger, om der er nogle til deres første AA-møde (nykommere). Hvis det er tilfældet, bliver personen bedt om at præsentere sig ved fornavn og gruppen byder vedkommende velkommen. Hvis der er en nykommer, vil gruppens medlemmer typisk lave en kort præsentation af sig selv og deres historier, så nykommeren føler sig velkommen, tryg og godt tilpas. Alle AA'ere ved, at det er en meget svær situation for en nykommer. Nogle grupper har en bestemt modtagelsesprocedure, hvor en erfaren AA'er taler under fire øjne med nykommeren. Det er ofte en mere tryg situation.
Hvis der ikke er nykommere, spørger mødelederen, om der er nogen i gruppen for første gang - underforstået AA'ere, der kender til AA møder. Hvis det er tilfældet, præsenterer AA'eren sig og bydes velkommen af gruppen.
Dernæst spørger mødelederen, om der er nogen, der har noget at fejre. Alle alkoholikere ved, hvornår de havde deres første ædru dag (Day Of Sobriety) og markerer denne dag omtrent på samme måde som var det fødselsdag - hvilket mange også betragter det som: den dag de startede et nyt liv. Så stort set alle AA'ere fejrer deres DOS i fællesskab med andre AA'ere - ofte med lagkage o.s.v. I starten, hvor det er særlig svært for en nyædru, at vænne sig til den nye livsform markeres dage, uger og måneder efter behov. Senere bliver det kun hele år. De fleste AA-grupper har den tradition (ikke at forveksle med en af AA's 12 Traditioner), at "fødselaren" får en særlig mønt på sin "fødselsdag". På den ene side er mønten er præget med en markering af, hvor længe han/hun har været ædru. På den anden side står Sindsrobønnen. De fleste AA'ere bærer sådan en mønt på sig og er stolte af den.
Med Internettets udbredelse, er AA'ere også begyndt, at sende "fødselsdagshilsener" pr. e-mail til hinanden med virtuelle mønter. Her ses et eksempel på en virtuel 1-årsmønt:
Mødelederen spørger herefter, om der er nogen der vil bruge gruppen til noget. Hvis en AA'er har et problem, en oplevelse, en erfaring eller noget andet, som han/hun ønsker at forelægge gruppen og høre andres erfaringer omkring, kan man bruge mødet/gruppen til at lære, hvordan andre har har tacklet en tilsvarende situation (jvf. "dele erfaring, styrke og håb"). Hvis der ikke har været nykommere, noget at fejre eller noget gruppen skulle bruges til, vælger mødelederen et emne, som forlægges gruppen og gruppens medlemmer fortæller om deres egne erfaringer om det emne. Når tiden er gået, lukker mødelederen mødet med at læse Løfterne, man beder Sindsrobønnen og til sidst går der en kurv rundt til frivillige bidrag til kaffe og kager.
Store Bog møder
Alle aktiviteter i Anonyme Alkoholikere bygger på bogen Anonyme Alkoholikere, der oprindeligt blev skrevet som en sammenfatning af de første 100 AA'eres erfaringer med de 12 Trin. Nogle grupper arbejder udelukkende med bogen, der blandt AA'ere også kaldes Store Bog. Disse grupper henvender sig fortrinsvis til alkoholikere, der i forvejen kender til AA's program. I disse grupper benyttes også de samme traditioner omkring møderne, som nævnt ovenfor, men emnet tager altid udgangspunkt i et afsnit af SB.
Hvor, hvornår, hvor tit?
Der er mange møder, hver dag over hele landet og stort set alle tidspunkter fra morgen til aften. En aktuel liste kan findes på AA's hjemmeside.
AA'ere går til møde, så tit de har lyst og behov for det. Pr. erfaring ved vi, at der ikke må gå for længe imellem møderne. Vi er jo mennesker og det bliver hurtigt nemt, at tage sin ædruelighed for en selvfølge, men det er risikabelt. Derfor gælder det om, at gå jævnligt til møde og vedligeholde sin lærdom og ædruelighed. Det er især vigtigt at gå hyppigt til møde, når man er nyædru. Det ER en vanskelig proces, at lægge sine vaner om, og derfor opfordres den nyædru til at gå til mange møder i starten. Senere vælger den erfarne AA'er at tilpasse antallet af møder til sit øvrige liv (eller omvendt). Nogle går dagligt til møde, andre måske kun en gang om ugen - det er helt efter behov. Alle AA'ere ved, at hvis de har behov for at gå til et møde, kan de altid finde et i nærheden og at de vil være velkomne, uanset hvor de kommer fra. Det gælder også uden for landets grænser. Mange AA'ere går til møde i fremmede egne, når de er på rejse og kan berette om det samme varme fællesskab, uanset om det har været i Tyskland, USA, Brasilien eller et asiatisk land. Sproget kan selvfølgelig være en vanskelighed, men det er ingen hindring.
Skal AA'ere gå til møde resten af deres liv?
Som svar på dette spørgsmål, vil jeg citere fra bogen "44 spørgsmål" (om AA):
"Skal AA'ere gå til møder hele resten af deres liv? Ikke nødvendigvis, men - som ét medlem har udtrykt det - "De fleste af os vil gerne, og nogle af os er måske nødt til det." De fleste alkoholikere bryder sig ikke om at få at vide, at de skal gøre noget i længere tid ad gangen. Ved første blik kan udsigten til at skulle deltage i AA-møder i al overskuelig fremtid virke som en tung byrde. Svaret er endnu engang, at ingen skal gøre noget i AA. Der er altid et valg mellem at gøre noget eller ikke at gøre noget - deriblandt det afgørende valg, hvorvidt man skal søge ædruelighed gennem AA eller ej. Den primære grund til, at en alkoholiker deltager i møder i en AA-gruppe, er for at få hjælp til at forblive ædru idag - ikke i morgen eller næste uge eller i de næste ti år. I dag, den øjeblikkelige nutid, er den eneste periode i livet, som AA'eren kan gøre noget ved. AA'ere bekymrer sig ikke om i morgen eller om "resten af deres liv". Det vigtige for dem er at bevare deres ædruelighed nu. De vil tage sig af fremtiden, når den kommer. Så den AA'er, som ønsker at gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre sig ædruelighed i dag, vil formentlig blive ved med at gå til møder. Men deltagelsen vil altid ske med henblik på den øjeblikkelige ædruelighed. Så længe ens tilgang til AA hviler på det grundlag, kan ingen aktivitet, deriblandt deltagelse i møder, nogensinde minde om en langtidsforpligtelse."